Assens Forsyning
 
 
 
 
 
Information
 
 
 

Om Assens Forsyning A/S

Assens Byråd vedtog på mødet den 28. april 2009 at udskille Assens Kommunes forsyningsafdeling i et særskilt aktieselskab.

Dette sker som følge af regeringens lovgivning indenfor vand og spildevandsområdet. Denne lovgivning skal sikre en mere tydelig adskillelse mellem forsyningsområdets driftsopgaver og kommunens myndighedsopgaver.

Koncernstruktur

Assens Forsyning A/S er dannet, som en koncern bestående af fem selskaber, således at Assens Kommune ejer 100 % af aktierne i Assens Forsyning A/S, som ejer 100 % af aktierne i Assens Vandværk A/S, Assens Spildevand A/S, Assens Affald og Genbrug A/S og Assens Service A/S.

Arbejdsområde

Assens Forsyning A/S varetager de opgaver, som hidtil blev udført af den kommunale forsyningsafdeling. Dette drejer sig om drift af kommunens affaldssystemer og spildevandssystemer samt Assens Vandværk. For at kunne udføre denne opgave er samtlige af de medarbejdere, som indtil nu har været ansat under forsyningsafdelingen overført til Assens Service A/S.

Denne samtidige overdragelse af opgaver og medarbejdere til Forsyningskoncernen betyder forhåbentligt, at det nuværende samarbejde med Assens Kommunes øvrige afdelinger og især Miljø, Teknik og Plan, kan forsætte indenfor nogenlunde samme gode rammer.

I den kommende tid vil der blive udstukket mere præcise rammer for forsyningsselskabets samarbejde med kommunen. Der er dog ingen tvivl om at selskabets mål, som bliver fastsat af byrådet forsat vil være sammenhængende med kommunens øvrige områder.

Bestyrelsen

Selskaberne oprettes som aktieselskaber, hvor bestyrelsen vil bestå af 8 medlemmer.

5 medlemmer udpeget af Assens Byråd og 3 medlemmer udpeget af medarbejderne.

Bestyrelsen består af følgende personer efter stiftelsen 28. april 2009 :

  • Formand Arno Termansen
  • Næstformand Lars Kristian Pedersen
  • Bestyrelsesm. Ole Møller
  • Bestyrelsesm. Egon Nielsen
  • Bestyrelsesm. Rikke Bjerglyng
  • Medarbejderrep. Arne Meiland
  • Medarbejderrep. Bjarne Hougaard
  • Medarbejderrep. Tove Snitkjer

Organisation

Assens Forsyning A/S opbygges med 4 selskaber til varetagelse af de forskellige driftsområder.

Selskabet Assens Service A/S dannes for at medarbejderne kan arbejde på tværs i koncernen. Alle medarbejdere vil være ansat i dette selskab og udlejes derefter til de øvrige selskaber i koncernen, men dog med hovedopgaver indenfor deres fagområde.