Byggeaffald
Byggeaffald- og anlægsaffald skal anmeldes
Hvis du skal renovere eller nedrive mere end 10 m2, eller hvis du får mere end 1 ton byggeaffald, skal du anmelde det til Assens Kommune. Dette kan gøres på følgende tre måder:
- Anmeld på Assens Kommunes hjemmeside, Byg og Miljø (via borger.dk). Benyt link i boks
- Send en mail til industri@assens.dk
- Ring til Assens Kommunes Miljøafdeling på tlf: 6474 7511
Anmeldelsen skal ske senest 14 dage, før du går i gang med arbejdet.
Kvittering på anmeldelsen skal medbringes på genbrugspladsen.
Du skal bruge NemID for at foretage anmeldelsen.
Asbest og PCB-holdigt affald skal anmeldes
Inden asbest-/eternitplader kan afleveres på genbrugspladsen, skal det anmeldes til Assens Kommune. Dette kan gøres på følgende tre måder:
- Anmeld på Assens Kommunes hjemmeside, Byg og Miljø (via borger.dk). Benyt link i boks
- Send en mail til industri@assens.dk
- Ring til Assens Kommunes Miljøafdeling på tlf: 6474 7511
Anmeldelsen skal ske senest 14 dage før, du går i gang med arbejdet.
Kvittering på anmeldelsen skal medbringes på genbrugspladsen.
Du skal bruge NemID for at foretage anmeldelsen.
Håndtering af asbest
Assens Kommune har udarbejdet en pjece om håndtering af asbesttage, som du kan hente i boksen til højre.
Asbest er et farligt materiale, der består af små fibre, som kan forårsage lungekræft, hvis det indåndes.
Da asbest tåler temperaturer op til 900 grader, er det umuligt at brænde. Asbesten køres derfor til deponi på Odense Nord Miljøcenter, hvor det placeres på et afmærket område og overdækkes med jord.
Asbest og PCB-holdigt affald kan kun afleveres på genbrugspladserne i Assens og Vissenbjerg samt i Haarby, når den nye genbrugsplads er taget i brug.