Hvornår tømmes beholderne?
Husk at sætte spanden ud dagen før den skal tømmes!
Skraldebilerne starter meget tidligt om morgenen - klokken 05.00, så hvis du vil være sikker på at få din beholder tømt, skal den sættes ud aftenen inden tømningen.
Vær opmærksom på, at når der i juni, juli og august (hele uger) tømmes hver uge, kører skraldebilerne i 2-holdsdrift. Det betyder, at din beholder kan blive tømt på et andet tidspunkt, end den plejer.
Helligdagstømninger
I forbindelse med årets helligdage, vil der være ændringer i tømmedagene på både dagrenovation og genbrug.
Her kan du se ændringerne for dagrenovation og genbrug i 2022:
Helligdag | Normal tømmedag | Ny tømmedag |
---|---|---|
Skærtorsdag | Torsdag 14. april | Mandag 11. april |
Langfredag | Fredag 15. april | Tirsdag 12. april |
2. Påskedag | Mandag 18. april | Tirsdag 19. april |
St. Bededag | Fredag 13. maj | Torsdag 12. maj |
Kr. Himmelfartsdag | Torsdag 26. maj | Onsdag 25. maj |
2. Pinsedag | Mandag 6. juni | Lørdag 4. juni |
2. Juledag | Mandag 26. december | Tirsdag 27. december |
Dagrenovationsbeholder ved helårsboliger
Den grå beholder er til dagrenovation, d.v.s. det restaffald, der er tilbage, når du har sorteret det genbrugelige affald fra.
- Du betaler efter hvor stor din affaldsbeholder er
- Beholder tømmes hver 14. dag undtagen i sommermånederne (juni, juli og august), hvor den tømmes hver uge
Gælder hele uger, d.v.s. i 2021 er der ugetømning fra mandag 31.maj til og med fredag 27. august.
Genbrugsbeholder ved helårsboliger
Den mørkegrønne affaldsbeholder er genbrugsbeholderen og den er til rent og tørt genbrugeligt emballageaffald fra husholdningen.
- Beholder tømmes hver 3. uge, hele året
Genbrugsbeholderen er til emballageaffald fra din husholdning og hvad er så emballageaffald?
Varer, vi køber, er pakket ind i plastikposer, plastikbøtter, papkasser, kartoner, flasker og dåser og det kaldes altsammen emballage.
Emballagen beskytter de ting, vi køber, så de ikke går i stykker, eller løber ud, når de transporteres og opbevares i hjemmet.
Det meste emballage er lavet af papir og pap. Det bruges til f.eks. cornflakes, havregryn, ris, the, mel og sukker.