Farligt affald/klinisk risikoaffald

Du har pligt til at anmelde virksomhedens farlige affald til Assens Kommune.

Hvis din virksomhed har klinisk risiko affald skal I tilmeldes henteordningen for klinisk risiko affald.

I skal kontakte Assens Forsyning for at blive tilmeldt ordningen:
Mail: renovation@assensforsyning.dk
Telefon: 6344 9000.

Assens Forsyning A/S behandler administration, mens indsamling af farligt affald og klinisk risikoaffald foretages af Stena Recycling A/S.

Når Assens Forsyning har tilmeldt virksomheden til ordningen, sendes virksomhedens kontaktoplysninger til Stena Recycling. I skal herefter kontakte Stena og aftale nærmere vedr. materiel og afhentninger.

Spørgsmål vedr. materiel og afhentning sker via Stena:
Mail: dk.kundesupport.ost@stenarecycling.com.
Tlf: 5667 9740 

Der kan søges om fritagelse fra ordningen for emballeret farligt affald og klinisk risikoaffald samt olie- og benzinudskillere. Benyt ansøgningsskemaet "Fritagelse fra den kommunale ordning for farligt affald" på Assens Kommunes hjemmeside. Hvis I spørgsmål kan I kontakte Assens Kommune på mail: industri@assens.dk.

Virksomheder kan maksimalt aflevere 200 kg farligt affald om året på genbrugspladserne i Assens, Vissenbjerg og Haarby. I skal huske og bede om en kvittering for det afleverede affald. Kvitteringen skal gemmes som dokumentation i minimum 5 år.

Der må kun afleveres farligt affald i de bemandede åbningstider. Farligt affald skal afleveres i tætlukkede emballage med markering af indhold. Asbestholdige materialer er også farligt affald.

Der betales for at aflevere farligt affald på genbrugspladsen – se prisen her.

Vores genbrugspladser modtager ikke klinisk risikoaffald som f.eks. medicinrester, kanyler, tomme medicinglas og skalpeller.