
Kom til Kriseparat Klima-kursus - så er du klar, når vandet kommer
17. juni 2025 kl. 18-20



Er din bolig klar til det næste skybrud? Bor du i et område, der er udsat for oversvømmelse?
Så skal du melde dig til kurset Kriseparat Klima, der afholdes i samarbejde med Beredskabsforbundet.
På kurset lærer du at forebygge, forberede og afhjælpe. Underviseren hjælper jer igennem emnerne og viser små videoer. Der er en løbende dialog med jer om, hvad der lige præcis er særlig relevant for jeres lokalområde. På kurset lærer I om den almindelige omtanke i hverdagen, der er med til at forebygge og forhindre, at vandskader sker eller bliver for omfattende.
Derudover vil vi komme ind på:
• Hvilke kriser klimaet kan skabe – og hvilke konsekvenser, det kan have
• At forberede – så du undgår eller reducerer personskader og skader på din bolig
• Hvad du kan gøre, når vandet er trængt ind i din bolig
• Hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med oprydningsarbejdet
• Hvem der har ansvar for hvad – og hvordan hjælpen kan se ud
Tilmeld dig herunder senest den 9. juni 2025.
- Tidspunkt: 17. juni 2025 kl. 18.00-20.00
- Afholdes hos:
Assens Forsyning A/S
Forsyningsparken 2
5610 Assens
- Tilmelding senest den 9. juni 2025
- Kurset afholdes af Beredskabsforbundet

