
Direkte genbrug på Vissenbjerg Genbrugsplads
18-08-2025
Ordningen for direkte genbrug er umiddelbart forbeholdt almennyttige organisationer i Assens Kommune. Assens Forsyning A/S har lige nu ikke en aftale med almennyttige organisationer om afhentning af direkte genbrug for genbrugspladsen i Vissenbjerg.
Derfor åbner vi indtil videre op for at private kan afhente direkte genbrug på Vissenbjerg genbrugsplads.
Det samme gælder for genbrugspladserne i Glamsbjerg, Tommerup og Aarup.
På genbrugspladserne i Assens og Haarby er afhentning af direkte genbrug stadig forbeholdt de almennyttige foreninger, der har indgået aftaler med os.
Effekter, der kan afleveres til direkte genbrug, skal være i ’god og brugbar stand’. Din tommelfingerregel for god og brugbar stand kan du besvare med spørgsmålet: ”Ville jeg selv tage denne genstand med hjem?”.
Hvis ja, så vil den typisk også være ok at aflevere til direkte genbrug.