Eksamenshjælp på Assens Vandværk

I dag har vi haft besøg af Hanna, Lasse og Nicklas, som går i 9. klasse på Peter Willemoesskolen. De har trukket emnet ”Drikkevandsforsyning nu og i fremtiden” til deres eksamen i Fælles Fagligt Forløb, og derfor ville de gerne have en rundvisning på Assens Vandværk.

Her gav Michael dem et indblik i hvordan vi håndterer vandet fra det kommer ind som råvand til det pumpes ud som rent og velsmagende drikkevand.