Sne og kulde driller, men vi er godt rustet

Vi har styr på vinterberedskabet, men er som alle andre i dag udfordret af sne, kulde og snefygning. Meldgaard har sat ekstra mandskab på skraldebilerne, der har svært ved at komme frem på de små veje og markveje.


Hvis din vej ikke er ryddet eller fremkommelig, kan vi hjælpe hinanden ved at du stiller din beholder ud til nærmeste stamvej, så tømmer vi så hurtigt som muligt. 

Vi er klar til Kong Vinter på genbrugspladserne, og vores kolleger, der tilser drikkevandsforsyning, spildevandspumper og kloaknettet skal nok også komme frem til de borgere, som har brug for hjælp, men forsinkelser kan forventes. 

Vi passer alle sammen ekstra godt på hinanden i dag i det glatte føre. Husk hue og vanter.