Undgå maddiker i beholderen

Nogen oplever, at der kommer maddiker i beholderen til rest- og madaffald, specielt om sommeren, hvor der er optimale betingelser for at fluerne lægger æg og maddikerne kan klække.

Det kan være svært at undgå, men her kan du se, hvad du kan gøre:

  • Sørg altid for at beholderen er lukket, d.v.s. kun fyldt så meget, så den kan lukkes helt.
  • Placer beholderen i skyggen, så den ikke bliver så varm.
  • Dryp affaldet godt af, inden du smider dette ud. Væsken lugter og tiltrækker fluer.
  • Kom al restaffald og madaffald i poser og sørg for at lukke for poserne helst med knude
  • Vask beholderen med vand og sæbe - læg den f.eks. ned og spul den med haveslangen.
  • Læg posen forsigtigt i beholderen, derved undgår du, at der går hul på posen.
  • Benyt evt. foringsposer til din beholder.
  • Skulle der komme maddiker i din beholder, så hæld kogende vand i den tomme beholder og luk låget til.
  • Hæld vandet ud, når det er kølet af.

Vi udleverer ikke fluebrikker mere, da vores leverandør ikke længere eksisterer, og det har desværre ikke været muligt at finde et alternativ.

Foringsposer

Vil du undgå at vaske din restaffaldsbeholder, har du mulighed for at købe foringsposer på vores bemandede genbrugspladser.
Vær opmærksom på at der KUN kan betales med MobilePay.
 

Beholder Rullestørrelse Pris Kan købes på...
140 l. Rulle med 10 poser 16,- kr. pr. rulle Alle bemandede pladser
190 l. Rulle med 10 poser 16,- kr. pr. rulle Alle bemandede pladser
240 l. Rulle med 10 poser 16,- kr. pr. rulle  Alle bemandede pladser
400 l.  Rulle med 100 poser 335,- kr. pr. rulle  Assens Genbrugsplads
770 L. Rulle med 100 poser 440,- kr. pr. rulle Assens Genbrugsplads