Undeviser/studerende

med flair for bæredygtighed, naturvidenskab og undervisning

 

Vi søger en underviser/studerende med en stærk naturfaglig profil til at varetage Assens Forsynings skole- og besøgstjeneste KredsLab. Skoletjenesten henvender sig til elever fra 4.-9. klassetrin samt et særligt SRO-projekt for gymnasieelever. Du vil få ansvar for koordinering, udvikling, undervisning og rundvisning på vores to undervisningsløb: ”Cirkulær håndtering af affald” og ”Bæredygtig håndtering af spildevand” rettet mod hhv. 4.-6. og 7.-9. klassetrin.

Du får et stærkt team i ryggen, og mulighed for at få udviklet dine undervisningskompetencer, din viden om bæredygtighed i praksis samt bidrage til den fortsatte udvikling af skoletjenesten. Vi begynder med en grundig sidemandsoplæring inden du slippes løs. Du får også mulighed for at bidrage til markedsføringen af skoletjenesten på de sociale medier, og det vil være en fordel hvis du kan filme og redigere video på brugerniveau.

Du brænder for den grønne omstilling og naturfag, og har allerede - eller vil gerne have - praktisk erfaring med undervisning af børn/unge samt medindflydelse på og udvikling af undervisningsforløb.

Du kan forhåbentligt starte hurtigst muligt.

Dine ansættelsesvilkår og løn bliver efter relevant gældende overenskomst, og i samarbejde med den forhandlingsberettigede organisation. Du kan forvente ca. 30-40 timer om måneden, hvor dine mødedage/tidspunkter aftales fleksibelt baseret på de aktuelle opgaver og dine studier.

Stadig interesseret? Så ring eller skriv til seniorkonsulent Christian Malling på mobil 2194 1733 eller chm@assensforsyning.dk.