Giver det mening af skylle emballageaffald?
Det giver faktisk rigtig god mening at bruge bare en smule vand på at gøre dit affald rent nok til, at det kan sendes til genbrug.
For ved at bruge en smule vand (som er en fornybar ressource) kan vi sikre genbrug af de ikke-fornybare ressourcer som metal, glas og plast. Der går nemlig rigtig meget vand (og energi) til, når vi skal fremstille produkter af helt nye råstoffer. Men når vi genbruger, reduceres både vand- og energiforbruget ganske betydeligt.
Aluminium kræver rigtig meget vand
Fx skal der bruges 1.050 liter vand på at fremstillet et kilo ny aluminium, mens der blot skal bruges 30 liter, hvis vi kan genbruge vores aluminium. Man kan altså i princippet bruge godt og vel 1.000 liter vand pr. kg aluminium til skylning hjemme i sit eget køkken, og så stadig spare vand i det det store perspektiv - hvis man derved gør det muligt at genbruge vores aluminium.
Omregnet betyder det, at du kan bruge helt op til 20 liter vand på at skylle din makreldåse (på godt 20 gram) og så stadig spare vand i det det store perspektiv.
Ny plast kræver olie
For plast ser regnestykket sådan ud: Der skal bruges 260 liter vand på at fremstille 1 kg PET-plast ud fra olie, og kun 16 liter, hvis vi kan genbruge vores plast. Omsat til en enkelt juice-flaske på 20 gram betyder det et vandforbrug på 5,2 liter til fremstilling af flasken ud fra olie mod bare 0,3 liter ved fremstilling ud fra genbrugt PET.
Du kan altså i princippet tillade dig at skylle din juiceflaske med næsten 5 liter vand og så fortsat spare vand, hvis det altså betyder, at flasken kan genbruges.
Genbrug af glas
For glas' vedkommende er der knap så stor en vandbesparelse – men dog alligevel noget. Der skal bruges 17 liter vand for at fremstille 1 kg glas ud fra nye råstoffer mod 11 liter, når vi kan genbruge vores glas. Der skal med andre ord bruges 3,4 liter vand på at fremstille et rødbedeglas på 200 gram ud af nye materialer, mens der skal bruges 2,2 liter ved genbrugt glas.
Det betyder altså, at du stadig kan bruge over 1 liter til at skylle dit gamle rødbedeglas og så stadig spare vand på den lange bane.
Fri for rester – men ikke grundigt rent
Beregningerne viser, at det giver mening at bruge lidt vand for at spare vand i det store perspektiv. Men husk din sunde fornuft: Din emballage til genbrug skal være fri for rester og let skyllet, men det skal IKKE være klinisk rent. Et hurtigt skyl under koldt vand, efter du har tømt tomatdåsen, bør være nok – evt. hjulpet på vej af en tur med børsten. Undlad at bruge varmt vand og sæbe. Du kan også sætte det i opvaskemaskinen, hvis der er en ledig plads, men det behøver altså ikke at være meget grundig rengjort.
Lang vej fra din spand til et genanvendelsesanlæg
Det er er en forudsætning for genanvendelsen, at metal, glas og plast er forholdsvis rene. Der kan nemlig gå lang tid, før affaldet når fra din beholder til et genanvendelsesanlæg. Og i hele processen vil madrester og snask i affaldet kunne tiltrække rotter, fluer og andre skadedyr. Der er også arbejdsmiljøet for de ansatte, der skal tænkes på. Herudover kan rester i affaldet have betydning for genanvendelsen.
Kilde: Henrik Wejdling, udviklingskonsulent hos AffaldPlus, har stået for beregningerne.
Hvad koster det at skylle glas?
Vi har undersøgt, hvordan andre affaldsselskaber med lignende ordning har svaret på om det kan forsvares, at der skal bruges vand til at skylle emballageaffald, inden det kommes i genbrugsbeholderen og en af disse oplyser, at man ikke har kunne registrere nogen ændring i vandforbruget, siden ordningen trådte i kraft:
"Selvom den nye affaldsordning lægger op til, at borgerne skal skylle deres brugte dåser og glas, inden det smides i beholderen til emballageaffald, er målerne ikke gået amok hos vandforsyningen, der leverer vand til forbrugere og virksomheder i kommunen.
Det kan der være tre mulige forklaringer på: Enten bliver emballagen ikke skyllet eller også bliver den skyllet og så sparer forbrugerne tilsvarende på vandforbruget et andet sted i husholdningen eller også er mængderne så små, at vi ikke kan registrere det. Jeg tror, den sidste mulighed er mest realistisk" udtaler driftschefen.
Vi har hentet nogle tal fra Danvas benchmarking som viser "samlet solgt vandmængde i m3" fra Assens Vandværk.
Genbrugsbeholderen blev indført 1. april 2014.
| År | Samlet solgt vandmængde |
|---|---|
| 2012 | 633.373 m3 |
| 2013 | 665.461 m3 |
| 2014 | 634.584 m3 |
| 2015 | 649.798 m3 |
| 2016 | 607.624 m3 |
| 2017 | 607.042 m3 |
| 2018 | 575.990 m3 |
D.v.s. at vores tal ikke viser en stigning i vandforbruget efter indførelsen i april 2014.
Der kan som skrevet ovenfor, være rigtig mange muligheder til grund for hvorfor vandforbruget er steget eller faldet gennem årene. Under Assens Vandværk har vi også Bryggeriet Vestfyen og hvis de bruger mere eller mindre vand ses det meget tydeligt på de samlede mængder.