Ny ordning pr. 1. januar 2023

Din nummerplade betaler fremover for erhvervsaffaldet

Når du fremover kører ind på genbrugspladsen i din erhvervsbil, registrerer nummerpladeskanneren automatisk din nummerplade. Faktureringen sker månedsvis.

Alle papegøje- og gule nummerplader bliver automatisk registreret ved indkørslen til genbrugspladsen. Er køretøjet ejet af en CVR-registreret virksomhed, modtager virksomheden efterfølgende automatisk en faktura for aflevering af erhvervsaffaldet. Faktureringen sker månedsvis.

Hvert besøg koster 120,- kr. excl. moms, og gælder for op til 30 minutters besøg på genbrugspladsen.

Er du på genbrugspladsen for at aflevere privat affald, skal du derfor altid kontakte vores personale. Ellers bliver din virksomhed faktureret for et besøg.

OBS Ordningen gælder kun erhvervsbiler. Er din bil registreret til privatperson hos Motorstyrelsen, vil der ikke ske en fakturering for besøget på genbrugspladsen.

Farligt affald

Du skal fortsat betale særskilt for farligt affald og eternit. Taksten er 5,50 kr. pr. kg, og du må maksimalt komme med 200 kg. pr. år. Der udskrives en kvitterering, når du har afleveret farligt affald.

Tag kontakt til en ansat, hvis du kommer med farligt affald, der koster særskilt gebyr Hvis du kun skal aflevere farligt affald, skal du ikke betale 120 kr. for besøg på pladsen. Personalet vil annullere faktureringen, hvis du kun har gebyrpligtigt affald med. 
 

Privat affald i erhvervsbil

Hvis du vil aflevere privat affald og kører i et køretøj med papegøjeplader eller gule nummerplader, skal du fremover altid kontakte vores personale på genbrugspladsen. Ellers vil den virksomhed, hvor bilen er registreret automatisk blive faktureret. Kun ved at kontakte personalet på pladsen under besøget, kan vi annullere faktureringen. 

 

FAQ om ny ordning

Få svar på dine spørgsmål om ordningen for erhvervsaffald

Sorteringsvejledning - genbrugspladser